Venstre vinder borgmesterposter, men taber i stemmetal

Kommunalvalget 2025 viste et komplekst billede for Venstre. Partiet gik frem og opnåede 40 borgmesterposter – seks flere end ved valget i 2021 – og blev dermed Danmarks største borgmesterparti. Flere traditionelle Socialdemokrat-bastioner som Køge, Fredericia, Holstebro og Frederikshavn skiftede til Venstre, mens partiet også generobrede borgmesterposter i Vejen og Kolding. Tre ud af fire regionsformænd kommer nu fra Venstre.

Samtidig gik partiet tilbage i 82 ud af 98 kommuner, med et fald på 10 procentpoint eller mere i 13 af dem. Landsdækkende endte Venstre med 17,9 procent af stemmerne, det dårligste resultat i 36 år, svarende til et tab på 3,3 procentpoint i forhold til 2021.

Lokale politikere oplever situationen med blandede følelser. I Lemvig sikrede borgmesterkandidat Chris Olesen posten, men partiet gik 15,5 procentpoint tilbage. I Nyborg, Jammerbugt og Viborg blev borgmesterposten bevaret, men med markante tilbagegange i stemmetal. Baglandet peger på flere årsager: erfarne borgmestre, der ikke genopstillede, nye partiers indtog, og lokale forhold, som påvirkede vælgernes opbakning.

Flere Venstre-politikere opfordrer til selvransagelse og understreger, at tilbagegangen i tilslutning ikke bør overses, selvom partiet formelt har styrket sin magt i kommunerne.

Faktaboks:

• Antal borgmesterposter 2025: 40 (fremgang på 6 siden 2021)
• Største borgmesterposter vundet: Køge, Fredericia, Holstebro, Frederikshavn, Vejen, Kolding
• Regionsformænd: 3 ud af 4 nu fra Venstre
• Antal kommuner med tilbagegang: 82 ud af 98
• Kommuner med tilbagegang ≥10 procentpoint: 13
• Landsdækkende stemmetal: 17,9 % (laveste i 36 år, ned 3,3 procentpoint siden 2021)
• Eksempler på lokal tilbagegang: Lemvig -15,5 %, Nyborg -17,2 %, Jammerbugt -13,6 %, Viborg -15,4 %